Carpinteros Internacionales

International Snedker 2017

International Snedker

International linjen er et særligt tilbud for alle snedkere, hvor man får mulighed for at rejse ud i verden og opleve nye kulturer, opgaver og arbejdsmetoder. Under grundforløbet er der en fælles rejse til en forudbestemt destination, og videre mellem hovedforløbene skal man så selv rejse ud i et par måneder for at opnå status som international snedker.

I løbet af de 3 uger vi er afsted er der nogle krav vi skal opfylde. Vi skal bl.a. prøve kræfter med en spansk virksomhed hvor vi skal arbejde i 2 af ugerne. Alle kommer ikke samme sted hen, men nogle vil komme afsted i par og andre alene.

Skolen ser også gerne at vi tager på opdagelse i det lokale, så der er hjemmefra blevet researchet steder der er værd at besøge og ting vi kunne lave for at komme lidt tættere ind på livet af hinanden.

Uge 1

Rejsen til Valencia

Første weekend

Vi mødtes kl. 07.00 lørdag morgen i Flughafen HAM (Hamborg) til en kop kaffe og friske ansigter. Vi skulle flyve kl. 09.40, men da vi havde bestilt med RyanAir holdt den tidsplan jo ikke helt... 

Kl. 10.15 hang vi endelig i det tyske luftrum og vi var nu for alvor på vej. Kl. 12.00 efter en god kollektiv lur kunne vi endelig begynde indflyvningen i Valencias lufthavn. Ud af vinduerne kunne man lige få et lille smugkig på den spanske storby og på den længe ventede solskin som vi alle havde glædet os til. 

Da dørene til flyet blev åbne og vi trådte ud blev vi taget godt imod af en mur af varme, en underlig fornemmelse for os nordboere der efterhånden havde vænnet os til 5 grader og grå himmel. 

Efter en hurtigt tur igennem Valencias gader fandt vi vores lejlighed og fik pakket ud. Derefter stod den på opdagelse i det lokale med et punkt på dagsordenen, frokost.

Da sulten var blevet stillet blev der lagt planer for resten af weekenden og det stod helt klart at ingen af os gad at tænke på arbejdet på mandag, så forslag som en tur til stranden og opdagelse i midtbyen stod højt på listen over ting vi skulle søndag. 

Søndag kl. 10.00 kiggede Jesper forbi vores lejlighed og der blev kigget på leje af bil, cykler og mandagen blev så småt planlagt. 

Første weekend fortsat

Resten af søndagen blev for de fleste brugt på en tur til stranden. 

Amalie Alberte og Andreas var på en lille gå tur i den
gammel bydel af Valencia som ligger lige syd fra vores Leglighed. Vi skulle ud
og se hvad Valencia havde at byde på, og vi havde hørt at der var Marathon i
gaderne. Vi havde en rigtig hyggelig tur med lidt forskellige indtryk.

Centrummet er bygget op med de flotte gamle huse og moderne arkitektur, og vi blev imponeret. Det var en hyggelig atmosfære med små butikker og cafeer, selvom det var søndag og de fleste havde rullet ned for biksen og holdte fri, lige som os. Vi fandt en lille smal og lang snedker-biks, som husede en glad og fortællende mand og hans håndværk. Han havde lavet rigtig mange flotte kuglepinde med forskellige motiver og materialer, blandt andet ris og kaffe.

Vi satte os på et sol-spot og spiste morgenmad nr. 2, og selvom
Amalie skulle bede om hendes 3 gange, så lykkedes det og smagte godt!

Et par kilometer længere var vi i midten af Valencia, og der
dukkede større shopping butikker op og vi så de sidste Marathon løbere slæbe
sine kroppe mod mål. Det så hårdt ud og vi bestemte os for at ose lidt, da
Alberte og Amalie blev rigtig glade for at se Zara. Ironisk nok var det kun Andreas,
som endte med at købe en flot skjorte. Amalie fandt dog et par sneakers længere
nede af gaden!

Efter den lille shopping tur skulle vi også hjem af og to
den hurtigst mulige vej som var den "gamle" flod der fører igennem Valencia som
nu er park, fyldt med aktiviteter og sportsbaner.


Den efter 5 minutter meget tungt sovende Andreas

Alberte demonstrerer hendes helt igennem perfekte sove teknik

Ankomst Valencia.

Fra venstre: Merle, Simon, Alexander, Emil, Alberte, Andreas og Amalie.

De lokale små gader rundt om vores lejlighed.

Udsigten fra vores altan.

Alberte og Andreas spiser morgenmad i den gamle bydel

Frokostjagt med Jesper og venner.

Første dag på jobbet

Første møde med virksomhederne



Mandag morgen startede med kollektiv udflugt ud til virksomhederne, hvor der skulle fastsættes arbejdstider, arbejdsopgaver og afstemmes forventninger ift. kontakt mellem elever og virksomhed. Vi blev de fleste steder mødt med et "No hablo Inglés", hvortil vi høfligt svarede "No hablo español". Så allerede efter 15 sekunder på hver virksomhed var vi ret klar på at det her ophold bliver alt for fedt.

I morgen starter arbejdsugen altså for alvor. Arbejdsdagen lyder på 08.00 til 17.00 for de fleste af os, men generelt var der ikke så høje forventninger fra virksomhederne angående hvor lang tid vi havde tænkt os at være der. Vi er dog blevet enige på holdet om at vi ikke er typerne der siger nej til en udfordring, så vi møder lige så tidligt som de på virksomheden, og vi tager ikke hjem før alle dagens arbejdsopgaver er fuldført. 

Vi ser frem til festlige samtaler på noget halv amputeret engelsk blandet op med de få spanske gloser vi efterhånden har fanget, alle andre end Amalie som har ageret tolk hele dagen med hendes flotte spansk.

På cyklerne til FENICIA Mobiliario

Alberte og Amalie er i praktik hos FENICIA. Firmaet har et bredt katalog af opbevaringsmøbler og producerer efter bestilling. Man kan tjekke deres hjemmeside her: https://www.feniciamobiliario.com/es/

Alberte og Amalies praktikplads ligger også lidt uden for byen, og vi har valgt at hoppe på bycyklerne derud. Vi parkerede cyklerne ved den yderste station og fik vores daglige amricano og cafe con leche hos en rar bagerkone som huskede vores bestillinger og afskediget os med hasta mañana (vi ses i morgen) når den var brygget.
Firmaet Fenicia har et bredt katalog af opbevaringsmøbler, senge og lignende. De masseproducerer efter bestilling og betaling, og dermed bliver der arbejdet i et tjept tempo hvor alle emner gælder. Af den grund var det også svært at indgå som en del af produktionen, men som dagene gik og vi lærte hinanden bedere at kende, fik vi muligheden for at vise lidt af hvad vi kunne, og fik lov at hjælpe til i de forskellige dele af arbejdet. Primært hjalp vi til ved pladesaven, kantlimeren og pudsning i hånden og gennem bredbåndspudseren. Vi snuste også lidt til CNC og monteringsafdelingen.
Vi snøvlede os fint af sted på det spanske og afskediget i slutningen af sidste uge det imødekommende personale og sagde tak for nu. Vi var meget velkomne igen, og fik en fin T-shirt og en masse selfies :-)

Mandag!

Det er igen blevet hverdag - men først var det weekend.

Lørdag aflagde vi besøg hos el Mercat Central de València - et hektisk marked i en spektakulær bygning - hvor man kan finde mandarinlikør, ibéricoskinke, og alt dér imellem. Om aftenen jazz baren Jimmy Glass for at høre The Smilen Trio og samtidig undersøge Valencias fornemmelse for gin og tonic.

Med milde tømmermænd gik turen derfor søndag mod Ciutat de les Arts i les Ciències (se billede, fra L'Oceanogràfic), som skal opleves, ikke læses. 

Nu er det mandag, og en ny arbejdsuge påbegyndt. Alexander og Merle er i praktik hos Delport Decoracion SL; en familieejet virksomhed med stolte traditioner. Der er blevet tegnet en del i AutoCAD, men som dagene går og tilliden vokser, er der også kommet mere træ imellem hænderne - tjek virksomheden ud her: https://delport.es/ 

En arbejdsdag på Delport Decoración

Ved Merle og Alexander


Et overbliksbillede af hallen, hvor vi går i hverdagen

Maskine der  bruges til at specialfremstille fræsejern

Klokken 08:00 møder vi ind på fabrikken (en time efter alle andre medarbejdere), hvor vi typisk starter ved bredbåndspudseren, hvor der ofte er lagt forskellige emner klar til at vi skal bearbejde dem (men de første par dage gik med at tegne i AutoCAD med uendelige mængder smøger i kæften - man må nemlig ryge overalt i virksomheden).

Klokken 09:45 bliver der hastigt slukket for strøm og ventilation, så en sky af støv fra pudseren kalder dig til pause, hvorefter alle fabriksarbejderne piler ud til nærliggende cafeer, hvor man også møder mange andre fra de omkringliggende virksomheder i industrikvarteret. Her kan man styrke sig med dejligt stærke lokale likører (f.eks. honning og hasselnød), inden man skal ind på fabrikken igen til næste etape.

Klokken 10:15 vender vi tilbage til arbejdet, hvor vi tuller rundt og laver småopgaver der hvor behovet er. Det kan være fræsning, pudsning, skæring, påsmøring af mystiske ostelugtende substanser på bordben og limning og samling af specialopgaver. Generelt vil folk gerne vise os, hvordan forskellige maskiner virker, og vi bruger en del tid på at observere forskellige arbejdsopgaver. 

Klokken 13:45 lukker fabrikken igen ned, men denne gang til siesta. Her tager man ud for at spise og slappe af i ca. halvanden time. Herefter kommer man tilbage på fabrikken og arbejder til klokken 19, medmindre andet er aftalt - vi går kl. 17.  Således forløber en arbejdsdag i denne virksomhed.


Træsortiment hos Delport Decoración

Velkendte træsorter som var det i Danmark

Fordelingen af træsorter i procent hos Delport Decoracion er således:

80 %

Haya -Bøg

Roble - Eg

10 %

Nogal - Valnød

Fresno - Ask

Pino - Fyr

Herefter kommer en portion finer som også indeholder palisander. 

AUXILIARES PINALD

Udefra ligner AUXILIARES PINALD måske ikke verdens fedeste værksted, men når først man kommer indenfor bliver man mødt af store smil og glade medarbejdere. Maskinlarmen drøner derudaf mens man i baggrunden kan ane glade toner fra noget vi vil betegne som en spansk radio alfa. I løbet af dagen kan man nå at høre alt fra de gode gamle 80'er numre, til de helt nye spanske hits. En sjælden gang kommer despacito dog på, og Carlos er gerne den første til at udbryde "ej ikke den igen, det er en skod sang". Dagligdagen hos AUXILIARES PINALD byder på serieproduktion af en serie borde som enten kan åbne, trækkes ud eller på anden måde bruges til flere ting. Det hele bliver ligesom mange af de andre steder produceret i spån og derefter belagt med melamin. De elsker simpelthen melamin hernede, og ingen tvivl om at det ser godt ud, men for os udlændinge er det måske ikke lige det vi anser som det fedeste materiale. Alle medarbejderne har mere eller mindre kun 1 område de fokuserer på arbejdsmæssigt. Nogle arbejder kun med at samle og finpudse bordene, og andre står for at bore huller, skære i længde eller betjene kantlimeren.

https://www.pinald.com


Første dag hos Auxiliares Pinald


Her ser i Miguel, høvdingen af kantlimern! Nogen gange kan den godt irritere lidt og så bliver Miguel sku lidt småsur. 

Her på boret bliver der pudset forskellige størrelser ben, sidesarg, og det der lige skal bruge en extra omgang pudsning!

Første arbejdsdag hos Auxiliares pinald:

Jeg (Andreas) var en ud af to som skulde/måtte tage alene afsted til en virksomhed. Jeg blev afleveret med vores legede bil og da jeg går ind i bygningen bliver jeg med det samme vedkommet af Lucas, en af medarbejderne og den eneste der kan engelsk. Der går ikke ret lang tid og jeg bliver med det samme sat i gang med at hjælpe Miguel hos kantlimeren. Han forklar mig mange ting men det hjælper ikke ret meget fordi han snakker spansk og jeg kan ikke et ord spansk, men vi hygger sammen og for gjort noget arbejde!

Efter et stykke tid bliver jeg sendt videre til Carlos som er en venlig og meget interessant virkende person. Vi får lavet mange forskellige opgave som lime tyk finer på MDF plader, lime sidesarg med tacos (dyvler) på bordplader og pudse forskellige ben til borde. Jeg får meget mer lov til en jeg egentlig havet regnet med og det er bare fedt!

I pauserne viser Lucas mig hvor og hvordan de fleste holder pause. Selvom der ikke nogen der kan snakke engelsk virker alle meget interesseret hvem jeg er og hvad jeg skal lave. Jeg har det godt at bryde mig om dem fordi det giver lige lidt extra motivation til arbejde.

Ellers får jeg snakked lidt med Carlos (han kan nogen ord engelsk) og vi finder alligevel en del ud af hinanden uden at have en fuldstendig konversation og med meget get på havd den anden siger, men det duer!

Alt i alt er den første dag en fuld succes og jeg tænker det kan ikke gå helt galt de næste dage :)

Søndagsudflugt til Oceanogràfic Valencia

Tre spiller tjekker science parken ud

Forvirrede pingviner der jagter den krøllede skygge

Flotte fugle i fugle buret, med dejligt solskin!

Søndag formiddag tager vi afsted til det mere eller mindre berømte Oceanogràfic Valencia. Det er det største aquarium Europas så der må jo være nogen dyr at se på og det var der!

Efter ankommst og en lille orienteringsfejl i science parken (som ligger ved siden af) får vi købt billetter starter aquarium besøget med solskin og vejr til t-shirt og korte bukser. Vi starter med at se på nogen pingviner som ser ud til at nyde solen og er meget afslappet. Jeg (Andreas) kommer til at irritere en af pingvinerne med min skygge, den ved ikke helt hvad der sker og begynder at jagte min skygge, hvilket ser meget sjov ud og vi har det da lidt sjovt med det. Vi får gået lidt  mere rundt og ser mange forskellige dyr (som man jo gør når man kommer til et aquarium). Der er et fugle bur hvor vi var heldige ikke at bleven skidt på, nogen kæmpe store skildpadder der hyggede sig i solen og så var der et delfinshow! Til dette show bliv der selfølgelig lavet nogen tricks af/med delfinerne men man fik også noget om selve delfinen og forholdet mellem trainer og delfin hvilket var meget interessant. Alligevel ved jeg ikke helt hvordan jeg skal synes om det, da de jo bliver "holdet fanget" og man jo aldrig ved hvordan de virkeligt har det...men der blev sagt at det de har det fint og så må man jo håbe på det!

Da showet var færdig gik vi til hajerne som var fedt at se på da man kunde gå under aquariet og være meget tæt på fiskene. Vi havde det sjovt over hvordan nogen af dem så ud da deres "ansigtstræk" så enten bare ondt eller super grineren ud. Da vi havet gået lidt rundt splittet vi os lidt op og jeg kom hen til "Arktis området" der var flere pingviner som var lidt mere aktive en dem fra starten, ellers var der hvidhvale og søkøer. Lige ved siden af dem var nok det mest kedelige og det var to krokodiller der bare ligget og ikke bevæget sig hele den tid vi var der.

Så havet vi alle sammen set det hele, tror jeg og vi bestemte os for at finde noget at spise. Vi fandt noget i et Indkøbscenter som lå lige ved siden af science parken og oceanographic. Efter middagsmad gik nogen af os over til science parken men man kunde godt mærke at man har været i gang hele dagen og så spænende var det heller ikke. Der var noget om grundreglenerne af physik, elektricitet og så dinosaurer. Det var en fint nok at se på men det skal jeg ikke gøre en gang til. 

Da vi var færdige med det købt vi lige lidt ind og tog hjem af! Det var en rigtig hyggelig dag med nogen sjove oplevelser  ,så hvis i skal til valencia kan Oceanogràfic Valencia anbefales!


Hola seniore!

Vandretur i bjergene

Merle der plukker mandler

I går, vores sidste tirsdag, valgte bilen, fuld af Simon, Merle og Alexander, at forlade Valencia for en stund. Turen gik mod Serra, som er en lille by mellem mange bjerge. Vi købte på vejen noget cava og mærkelige sager til senere brug (f.eks. en dåse sardiner i krydret sovs...), og fandt et sted ved foden af et bjerg, hvor vi parkerede. Selvom alt tydede på, at området var besat af vilde hunde, besluttede vi at bevæge os opad i terrænet - altid fornuftige Alexander i vandrestøvler, Simon iført Burberry trenchcoat, Merle lige bagefter med sin dametaske og en flaske et-eller-andet.

Vejen til toppen bød på mange småskrammer og fantastiske fund - granatæbler, appelsiner, citroner, mandler, figner, salvie, og ikke mindst rosmarin, som voksede over hele bjerget i uoverskuelige mængder. På toppen ventede et velfortjent hvil, og den medslæbte cava blev grådigt nydt over et par løgnhistorier og glædesskrål med ekko på. Vi efterlod en skrevet hilsen under en sten,

Da mørket lurede overvejede vi kort at ringe efter en redningshelikopter, men måtte konstatere, at der ingen forbindelse var... så begyndte i stedet den (farefulde) nedstigning mod bilen; her ventede Merles 2. køretime, som på mange måder gik nogenlunde over al forventning...

I dag har vi ondt overalt, imens vi pådrager os cyanidforgiftning af de bitre mandler, og tegner på vores respektive teknologiprojekter. Alberte har lige lavet popcorn (og er snart færdig med sin flaske rødvin).




Hjem fra Spanien med kufferten fyldt med ting fra Asien

3 uger er nu næsten gået, og vi er nu kommet til det tidspunkt hvor kufferten igen skal pakkes, og snuden vendes mod DK.

Udover praktikerfaring og 3 uger med sprogbarrierer - skal der også pakkes nogle andre ting i kufferten. I Valencia kan man nemlig ud over de traditionelle souvenirs nemlig også gå på opdagelse i de mange Kina-bikse som vi har døbt dem. I de butikker kan man finde alt mellem himmel og jord - og jeg mener ALT!!  

I min kuffert kan man bland andet finde: årets nytårshat i form af en pink paryk (4 euro - BILLIGT!!!) et nytår forklæde, håndmalet keramik fra Valencia, viskestykker, hulmaskine til læder, balloner, satinbånd, favorit rensesættet, den spanske chorizo skal selvfølgelig også i kufferten, samt tortillas (Mercadonas de bedste)


MARIMO

I en lille butik fandt jeg den lille skønne vandplante. En plante som stammer fra Japan og som kan blive op til 200 år gammel. 

Historien og en stammehøvdings datter som stak af med hendes elskede, da faren ikke godkendte deres forhold. Deres kærlighed var så stærk, at mange mennesker tror, ​​at deres ånd fødte Marimo og at den stadig eksisterer i den i dag. På grund af denne historie er Marimo kendt som "kærlighedsplanten", da det siges at algerne kan genkende ægte kærlighed. Faktisk vælger mange mennesker at give Marimo den person, de håber at tilbringe resten af ​​deres liv med.

Den anses for at bringe held og lykke og et symbol på kærlighed. 


FLAMINCO & SANGRIA


Så kom aftenen hvor nogle af os endelig fik taget os sammen til at tage til Flamenco koncert i den lille intime Café Del Duende. Vi kom før tid og fik de bedste pladser lige op til scenen, og for at gøre den obligatoriske Spanske oplevelse mere autentisk, bestilte vi en kande Sangria til deling så vi rigtig kunne sidde og føle os som lokale. 

Showet begyndte lige i rette tid til at vi lige kunne nå at tømme og få et refill på vores sangria kande, showet blev sparket hårdt i gang med en sej middelalderen kvinde som både kunne synge, klappe, steppe og danse. 

Hun blev akkompagneret af en fremragende mandlig guitarist, og i få af numrene fik vi også selskab af en yngre kvinde klædt i lang kjole og stiletter som deltog i dansen med ekstrem hurtige klap og steps. Alt i alt var showet meget godt og en uundværlig oplevelse når man lyster efter Spansk kultur. 

Hos Nivel Diez

Førstehåndsindtrykket hos Nivel Diez var ganske positivt og imponerende hvor varieret deres produktion var I forhold til de maskiner de besad. Deres evne til at lære fra sig selvom ingen af dem kunne meget engelsk, var også overraskende god.
Selv da jeg arbejdede sammen med Luis som ikke kunne et ord engelsk, lod vi til at kunne forstå hinanden ganske godt, bl.a. ved hjælp af håndtegn og nemme spanske ord.

 I de to uger jeg var der, arbejdede jeg mest med chefen Juan og medarbejderne Juan, Luis og Roberto. Mine opgaver lød bl.a. På at bore huller, pudse, kant-limning og samling. En af dagene var jeg endda med Rafat og Jose ude i en lille forstad til Valencia hvor vi skulle installere et køkken.

Dagene på værkstedet var lærrige og underholdende, specielt med Roberto's egen version af U2's With or Without you. Firmaet havde endda en kat ved navn Lola, hvilket selvfølgelig var et kæmpe plus. 
Alt i alt var opholdet hos Nivel Diez helt fantastisk med utrolig flinke mennesker alle sammen, med lyst og evne til at lære fra sig.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang